Betydning af ordet “Myndighedsperson”

En myndighedsperson er en person, der arbejder for en offentlig instans eller myndighed, og som har beføjelse til at træffe beslutninger eller udøve autoritet inden for et bestemt område. Myndighedspersonen kan eksempelvis være en embedsmand, en politibetjent, en dommer eller en socialrådgiver.

Eksempler på brug

• En myndighedsperson skal handle i overensstemmelse med loven.
• Det er vigtigt at respektere myndighedspersoners autoritet.
• Myndighedspersonen gav klare instruktioner til folket.
• Myndighedspersonens beslutning blev mødt med kritik.
• Det er myndighedspersonens pligt at sikre borgernes sikkerhed.
• Myndighedspersonens rolle er at opretholde lov og orden.
• Myndighedspersonen blev anklaget for magtmisbrug.
• Samfundet er afhængigt af kompetente myndighedspersoner.
• Det er vigtigt at have tillid til myndighedspersonens dømmekraft.
• Myndighedspersonen stod over for en svær beslutning.
• Myndighedspersonens handlinger blev undersøgt nøje.
• Myndighedspersonen måtte træffe en beslutning i en presset situation.
• Myndighedspersonen har ansvar for at håndhæve loven retfærdigt.
• Myndighedspersonen optræder altid professionelt i sin rolle.
• Borgerne skal respektere myndighedspersonens autoritet.
• Myndighedspersonens handlinger får stor betydning for samfundet.
• Myndighedspersonen skal tage hensyn til alles interesser.
• Et demokratisk samfund er afhængigt af integriteten hos myndighedspersoner.
• Myndighedspersonen blev rost for sin hurtige indsats.
• Myndighedspersonen måtte træffe en beslutning baseret på loven.

Synonymer

• Autoritet: En person med betydelig indflydelse og magt i en særlig situation eller sammenhæng.
• Embedsmand: En person, typisk ansat i en offentlig myndighed, der varetager bestemte opgaver og beføjelser.
• Myndighedsperson: En person med officiel myndighed og beføjelse til at træffe beslutninger og håndhæve regler.
• Offentlig funktionær: En person ansat i den offentlige sektor med en bestemt stilling eller funktion.

Antonymer

• Borger: En person, der bor i et land, by eller område og som har rettigheder og pligter i samfundet.
• Civil: Relateret til borgerne og deres rettigheder, ofte i modsætning til militæret eller staten.
• Privatperson: En enkelt person, der ikke repræsenterer en offentlig myndighed.
• Individ: En enkelt person eller enhed, der eksisterer som adskilt fra andre personer eller grupper.

Etymologi

Ordet myndighedsperson består af to dele: myndighed og person. Myndighed refererer til en persons eller organisations mulighed for at udøve autoritet eller kontrol, mens person betyder en enkelt individ. Sammen betyder myndighedsperson altså en person, der har autoritet eller kontrol i en given situation eller organisation.

due • regressiv • eksamen • oldfrue • tagryg • skalering • kvartfinale • monetos • ting •