Betydning af ordet “Mandat”

Mandat er en betegnelse, der bruges til at beskrive et officielt tildelt ansvar, autoritet eller godkendelse fra en given myndighed eller organisation til at udføre en bestemt opgave eller handling. Mandatet fastlægger de specifikke beføjelser og forpligtelser, som en person eller gruppe har, og er ofte dokumenteret i form af regler, retningslinjer eller kontrakter.

Eksempler på brug

• Et politisk mandat giver en person autoritet til at handle på vegne af andre.
• Efter valget fik partiet et klart mandat til at danne regering.
• Det er vigtigt at respektere det mandat, som vælgerne har givet politikerne.
• Han modtog et mandat fra bestyrelsen om at gennemføre ændringerne.
• Mandatet omfatter både rettigheder og pligter.
• Min kollega har fået mandat til at forhandle med leverandørerne.
• Vi skal arbejde inden for de mandater, der er fastsat af ledelsen.
• Mandatet udløber ved udgangen af denne måned, så det er vigtigt at handle hurtigt.
• Der er stadig usikkerhed om, hvilket mandat regeringen har for at indføre nye love.
• Nogle politikere misbruger deres mandat til at fremme egne interesser.
• Mandatet er klart defineret i reglerne for selskabets drift.
• Jeg har fået et mandat fra bestyrelsen til at undersøge alternative løsninger.
• Der er behov for at præcisere mandatet for at undgå misforståelser.
• Vi har brug for et tydeligt mandat for at kunne handle effektivt.
• Kontrakten fastlægger klart vores mandat og ansvar i projektet.
• Lederen har delegeret sine mandater til de relevante medarbejdere.
• Vi skal sikre, at vores handlinger er i overensstemmelse med det givne mandat.
• Mandatet giver os beføjelse til at træffe beslutninger på vegne af virksomheden.
• Det er vigtigt at kunne agere inden for det mandat, som man har fået tildelt.
• Vi har modtaget et specifikt mandat fra kunden om at levere inden for fastsatte rammer.

Synonymer

• Opgave: En given opgave eller pligt, som en person eller gruppe forventes at udføre eller overholde.
• Beføjelse: Retten eller muligheden for at handle eller træffe beslutninger på vegne af andre.
• Mandat: En formel tilladelse eller bemyndigelse til at handle eller træffe beslutninger inden for et givet område.
• Kompetence: Evnen eller autoriteten til at udføre bestemte handlinger eller træffe beslutninger baseret på viden eller færdigheder.

Antonymer

• Umandat: Mangel på autoritet eller rettigheder til at handle
• Frakendelse: At fjerne en beføjelse eller ret
• Inaktiv: Ikke i besiddelse af et mandat til handling

Etymologi

Ordet mandat stammer fra det latinske ord mandatum, som betyder ordre eller befaling. På dansk refererer mandat typisk til en officiel autorisation eller tilladelse, som en person eller en gruppe får til at udføre en bestemt opgave eller repræsentere andre, f.eks. i politik eller forretning.

sti • ved • anciennitet • forplejning • bureau • mvh. • taktil • memo • insinuere •