Betydning af ordet “Jubel-“

Ordet jubel- bruges som et præfiks på dansk og refererer typisk til glæde, begejstring eller jubel. Det kan bruges til at beskrive en stemning, en reaktion eller en handling, der er præget af stor begejstring eller glæde.

Eksempler på brug

Jubelstemningen bredte sig i lokalet.
Der lød høj jubel, da vinderen blev annonceret.
Publikum brød ud i jubel, da bandet gik på scenen.
Jubelbrøl fyldte stadionet, da holdet scorede det vindende mål.
Det var en aften fyldt med jubel og glæde.
Jubeltonerne lød højt fra højttalerne.
Jubelråbene kunne høres langt væk.
De modtog en standing ovation og masser af jubel.
Der var ingen ende på jublen, da nyheden blev annonceret.
Jubelscenerne spredte sig som en steppebrand.
Opdagelsens betydning blev mødt med stor jubel.
Jubelsangen rungede gennem gaderne.
Jubelåret var fyldt med festligheder og begivenheder.
Jubelstemningen var smittende og alle var i godt humør.
Der var jubel i luften, da solen brød igennem skyerne.
Jubeljublen kunne ikke tøjles.
Jubelreaktionen var overvældende og positiv.
Jubelkoncerten samlede tusindvis af glade mennesker.
Jubelvindene blæste i sejrens tegn.
Jubelkoret brød ud i ren ekstase.

Synonymer

Begejstring: Intens følelse af glæde og entusiasme.
Gensynsglæde: Glæde ved at se eller opleve noget igen.
Oprørthed: Følelse af glæde og begejstring, ofte i forbindelse med en begivenhed.
Hurraråb: Råb eller tilråb af glæde og begejstring.

Antonymer

Stilhed: Fravær af støj eller lyd
Tvivl: Mangel på overbevisning eller sikkerhed
Skuffelse: Følelse af at blive skuffet eller ikke opnå forventet succes
Sorg: Følelse af tristhed eller tab

Etymologi

Ordet jubel- stammer fra det latinske ord jubilare, som betyder at juble eller at hylde med glæde og jubel. Præfikset jubel- bruges ofte til at beskrive situationer eller begivenheder, der bliver fejret med stor glæde og entusiasme, såsom jubilæum (jubilæum) eller jublende (jubilant).

zirkon • substans • relativ • abemenneske • dunkel • erotiske • hi,2 • karikere •