Betydning af ordet “Dus”

Ordet dus på dansk bruges ofte til at beskrive en let berøring eller et let strejf med hånden eller fingrene. Det kan også referere til en lille mængde af et stof, f.eks. et dusin æg eller et dusin roser.

Eksempler på brug

• Jeg skal dus med mine kollegaer i morgen.
• Vi aftalte at være dus med hinanden fra første dag.
• Han er alt for dus med chefen efter min smag.
• Kan du være så dus at hente mælken fra køleskabet?
• Det er vigtigt at være dus med naboerne.
• De har altid været dus med hinanden.
• Er du bekendt med, hvordan du skal være dus med hunde?
• Vi blev gode dus under ferien i sommers.
• Jeg føler mig virkelig dus med denne opgave.
• Er du dus med at bruge det nye software?
• Skal vi blive dus med at spise middag sammen engang?
• Det er rart at være dus med buschaufføren.
• Jeg har aldrig været dus med at køre i mørke.
• Hun er alt for dus med sin egen mening.
• Er du dus med at cykle i regnvejr?
• Det er nemt at være dus med børnene.
• Vi blev hurtigt dus med vores nye naboer.
• Jeg føler mig mere dus med at tale offentligt nu.
• Skal vi forsøge at blive dus med at stå på hovedet?
• Jeg er ikke særlig dus med tanken om at rejse alene.

Synonymer

• Simmering: Når noget er ved at koge, men endnu ikke koger.
• Sval: En behagelig og mild temperatur.
• Lun: En temperatur, der er en smule varmere end stuetemperatur.
• Kølig: En temperatur, der er lavere end stuetemperatur.
• Frysende: En temperatur, der er så kold, at vand bliver til is.

Antonymer

• Skarp: Ikke sløret eller uklar
• Klar: Tydelig og gennemsigtig
• Ren: Uforurenet eller usnavset
• Koldt: Mangel på varme

Etymologi

Ordet dus på dansk bruges primært som et udtryk for at sikre sikkerhed eller trøst. Det menes at stamme fra tysk, hvor det oprindeligt betød sikkerhed eller beskyttelse. I dag bruges det ofte i sammenhænge, hvor man ønsker at udtrykke omsorg eller trøst over for en anden person.

handlet • insinuere • solgud • omskriver • praktikant • entusiastisk • regressiv • dus •